Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) har gennemført verdens største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov baseret på en spørgeskemaundersøgelse i 2021, hvor 26.678 danskere deltog. Her svarede 81,9 procent, at de i løbet af den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov. Det mindede mig om indlægget Jeg vil skrive om troens betydning i mit liv, og mit ønske om at kunne fortælle naturligt om mit trosliv, ligesom jeg fortæller om andet betydningsfuldt. Det udfordrer mig maksimalt, fordi jeg mangler ord til at beskrive nuancerne i mine oplevelser. Måske bliver det lettere for hver gang jeg prøver. Der lyder til, at flere end jeg havde troet, kunne interessere sig for at høre om det.
Der er ingen, der kan se det, men på vej til arbejde om morgenen dedikerer jeg min halve times cykeltur til bøn og fællesskab med Gud. Det sker i mine tanker, mens jeg cykler og færdes i trafikken. Hvordan afviger det fra at være i mine egne tanker med mig selv? Det handler om min indstilling. En stillen-mig-selv i verden, hvor jeg erkender, at jeg ikke har nok i mig selv. En invitation og en forventning. Min tro er et “ja!” til at forholde mig åben, modtagelig og lade mig berøre. En tillid til – og erfaring med – at Gud er virkelig, at han elsker mig, interesserer sig for mig, og gerne vil være en del af mit liv. Det er ikke altid, at der sker noget mærkbart. Men ofte fornemmer jeg en stille brusende tilfredshedsfølelse eller glæde indeni, mens jeg cykler. Min tråd går i svingninger, og der opstår resonans, som den tyske sociolog Hartmut Rosa kalder det. Nærvær med Jesus. Det er som om, der er noget, der falder på plads, selvom jeg ikke kan sætte ord på hvad. Det forvandler mig – måske ikke fra dag til dag, men på den lange bane. I indlægget Hvad kendetegner det gode liv? kan du læse mere om Rosas sociologi.
Hartmut Rosa beskriver “menneskets eksistentielle trang til svar på den ene side og løftet om dens potentielle opfyldelse på den anden side. Dertil kommer så i den kristne teologi, at også Guds væsen på en måde tænkes som et relationsvæsen”, (“Resonans – en sociologi om forholdet til verden”, side 305). Ifølge Rosa længes og higer mennesket efter en relation med kærlighed, mening og resonans, og Gud er svarerende og handlende.
Ordene “relation” og “religion” er afledt af det latinske “regilare”, der betyder at forbinde sig eller knytte forbindelse. Det handler om forholdet til en anden og nærværet med en anden. En følelsesmæssig forbundethed. Det forudsætter “en anden”, før vi overhovedet kan bruge ordet “relation”. Jeg synes, det er vildt at tro på en Gud, der giver sig til kende i relationen med mennesker. Det har Gud gjort igennem hele Bibelhistorien. Og det sker i dag – blandt andet når jeg cykler på arbejde. Gud kom til jorden som mennesket Jesus. De to er ét. Derfor kan jeg også frit veksle mellem at henvende mig til Gud og Jesus i mine bønner, og når jeg skriver om vores relation her.
Hartmut Rosa kalder bøn for en relationspraksis med henblik på at oprettelsen af dybderesonans. Bønnen er “lige så meget rettet indad som udad: Den bedende lukker øjnene og vender sig indad, men adresserer samtidig en udenfor med det mål at gøre en intensiv forbindelse mellem dem mærkbar”, skriver han (side 301).
Skuespilleren Lars Mikkelsen fortæller i DSB magasinet “Ud & Se” (april 2023) om, at han i løbet af optagelserne til TV-serien “Herrens Veje”, hvor han spillede præsten Johannes, valgte at blive døbt i den danske folkekirke. “Før optagelserne havde jeg i mange år gået og grublet over, hvem det egentlig var, jeg talte med, når jeg skældte ud over min lortedag eller funderede over de store spørgsmål i tilværelsen: “Hvorfor er jeg her, og hvad er meningen med, at jeg skal være her?”. Så længe jeg kan huske, har jeg haft den her konstante dialog uden rigtig at være klar over, hvem jeg har henvendt mig til” (side 34). “… jeg havde brug for endelig at give mig selv ret til at have den dialog med noget, der er større end mig selv, uden at føle mig som en hykler” (side 36). Jeg ville gerne høre Lars Mikkelsen fortælle om sine dialoger med Gud.
I mange år var mine bønner prægede af en bestemt struktur og formuleringer. Formen afspejlede min relation til Gud, der over tid var blevet formel og distanceret. Til dels fordi jeg var skuffet og såret. Det tog mig lang tid at aflære og finde tilbage til en oplevelse af et mere konstant nærvær. Du kan læse mere om mine overvejelser om bøn i indlægget Autentisk og upoleret bøn for alle aldre. Nu taler jeg mere til Gud, som en ven, som en der allerede kender mig og ved, hvad jeg er optaget af. Jeg deler det, som jeg er fyldt op af. Nogle gange sker det i pænt ordnet rækkefølge. Andre gange sker det kaotisk og ustruktureret. Måske domineret af mine sammenblandede følelser. Der kan være en form for turtagning i mine tanker. Turtagningen betyder, at jeg holder pauser, hvor jeg er afventende og lyttende, hvor jeg giver Gud plads til at handle. I virkeligheden tror jeg på, at Gud rækker mere ud til mig, end jeg registrerer. Det kræver særlig opmærksomhed og øvelse at få øje på. Midt i mit til tider hverdagsagtige tankekaos kan turtagnings-pauserne blive meget korte eller helt forsvinde. Jeg tænker, Gud bærer over med mig og min menneskelighed. Alligevel er det min erfaring, at jeg mærker størst følelsesmæssig forbundethed med Gud – og resonans – når jeg ligesom i alle andre relationer bremser mig selv ind imellem.
Hvilken form for respons får jeg så fra Gud? For mig dækker “respons” bedre end “svar”, fordi jeg aldrig har hørt Guds fysiske stemme. Der sker ofte det, at mine tanker finder retning, og mit indre falder til ro. Det kan være, at jeg følelsesmæssigt bliver bragt et andet sted hen. Ligesom jeg ret ofte bliver mindet om, hvad der er vigtigt, og har værdi i mit liv – og fremfor alt at jeg gerne må sænke skuldrene. Responsen kan findes uanede steder. I mine egne tankerækker, i noget der sker i mit møde med andet menneske, i naturen, gennem musik, podcast eller ved læsning i en bog eller Bibelen – og måske længe efter min cykeltur. Du kan læse om en tidligere og ualmindelig oplevelse i indlægget Gud taler til mig gennem andre mennesker.
