Vores øjne mødtes. Hun stod ved et busstoppested og kiggede i den retning, jeg kom cyklende fra, og hvor bussen lige om lidt ville svinge om hjørnet. En ung kvinde med mørkebrunt løsthængende hår, stor turkisblå striktrøje og en lædertaske hængende over skulderen. Jeg ved ikke, hvem der smilede først. Måske gengældte jeg hendes smil, måske gengældte hun mit? Men vi smilede til hinanden, og hun klemte kortvarigt øjnene sammen, som om hun ubevidst ville vise “jeg ser dig”. Det var et af den slags smil, som var tydeligt mærkbare, som løftede mit humør. Jeg fortsatte henad cykelstien på Benedictevej med smilet hængende i ansigtet. En yngre mor med solbriller var ved at manøvrere sin barnevogn i stilling til at skulle gå over vejen. Da hun orienterede sig i trafikken, kiggede hun i min retning. Måske blev hun påvirket af mit smil og spejlede det? Hun smilede spontant til mig, selvom vi ikke fik øjenkontakt på grund af solbrillerne. Kort efter nærmede jeg mig en teenagedreng, der kom gående på fortorvet. Han forblev i sin egen boble, og lod ikke til at se mig. Lige bagved gik en gammel mand med stok og beigefarvet kasket. Vores øjne mødtes. Vi smilede til hinanden. Han åbnede munden og sagde forsigtigt “hej”. Jeg registrerede, at tandprotesen samtidig sank en anelse ned fra overmunden. Jeg krydsede Benedictevej, og fortsatte ned af Hammervej. Her kom en kvinde gående imod mig i vejkanten. Hun havde gråt opsat hår, mærkeblå buksedragt, air-pods i ørerne og sin hund i snor. Jeg kiggede i hendes retning, og forsøgte at indfange hendes øjne. Men hun forblev i sin egen boble, og lod ikke til at se mig.
Hvorfor gengælder vi intuitivt et smil, når vi bliver mødt af et? Det simple svar er spejlneuroner. Det er en specialiseret gruppe af hjerneceller. Spejlneuroner har et helt unikt responsmønster. Ligesom andre neuroner i hjernen er de i stand til at igangsætte en villet bevægelse eller handling hos mig selv. Derudover er de i stand til at igangsætte en bevægelse eller handling hos mig selv, fordi jeg iagttager den hos en anden. I et indviklet samarbejde med hjernens øvrige netværk er spejlneuroner den neurobiologiske forklaring på, hvordan vi mennesker påvirker hinanden, og hvad der binder os sammen. Vi er simpelthen prædisponerede til at spejle hinanden. Spejlneuroner har betydning for vores forventning til og oplevelse af andre menneskers adfærd, for vores oplevelse af empati og medfølelse. De giver os en spontan og intuitiv følelsesmæssig forståelse for hinanden – uden nærmere overvejelser. De gør det muligt for os at være fælles om øjeblikket.
Gennem mine øjne “ser” og opfanger mine spejlneuroner fx smilet hos en forbipasserende og kopierer – eller spejler – det, så jeg spontant smiler tilbage. Spejlingen sker i forbifarten, simultant, uvilkårligt og uden nogen eftertanke. Smil smitter. Mine nerver og muskler i ansigtet imiterer de muskler og nerver, som jeg skal bruge for at kunne spejle det smil, jeg lige er blevet mødt af. Smil påvirker mig også følelsesmæssigt. Når en følelse kommer til udtryk i et ansigt, så er jeg som iagttager i stand til at fornemme den samme følelse hos mig selv. Et smil kan få mit humør til at stige, og en eventuelt dårlig dag til at blive bedre. Vi sætter således betydningsfulde aftryk på hinanden. Det kan du læse mere om i indlægget Hvilke aftryk sætter jeg på andre i dag? Som iagttager af et smil kan jeg naturligvis selv bestemme, om jeg vil efterligne handlingen i praksis. Men jeg kan ikke forhindre mine spejlneuroner i at blive sat i resonans. Det spejlede smil bliver aktiveret i min indre forestillingsverden, uanset om jeg vælger at gengælde det eller ej. Der sker en indre simulation, en slags indre respons på den forbipasserendes smil og stemning. Smilet bliver på forunderlig vis mærkbart – også når jeg ikke er åben og modtagelig overfor det. Det kan være fordi jeg er træt og mangler overskud, fordi jeg har skullet være noget for mange mennesker den dag, eller fordi mit humør er dårligt. Hvilken fantastisk gave er det så lige, når nogen indfanger mig med et smil og sætter mine spejlneuroner i resonans?
For at vi kan møde hinandens øjne og smil, bliver vi nødt til at kigge op og rundt omkring os, og oftere lade smartphonen blive i lommen eller tasken. Jeg kan ikke smile til alle, men jeg kan godt smile til flere i løbet af en dag. I de sidste tre år har vi langsomt været i gang med at opbygge fællesskabet Tænk Hvis, og jeg har erfaret, hvilken positiv effekt fx et smil har på mig. Du kan læse om Tænk Hvis i indlægget To, fem eller 10 sekunder der gør en forskel. “Det var et godt smil. Kunne du mærke det?”. Det kan jeg finde på at sige til yngstesønnen, når vi støder ind i den slags mærkbare smil, som det jeg blev mødt med af den unge kvinde ved busstoppestedet. Hendes smil blev hængende i mit ansigt, så jeg helt naturligt mødte de efterfølgende forbipasserende med et smil. Jeg var allerede i godt humør, men det blev løftet yderligere på min cykeltur. Jeg fik oplevelsen af at blive set og høre til. Der opstod en synergieffekt. Det lidt den unge kvinde gjorde, og det lidt jeg gjorde havde til sammen en større effekt på os hver især og vores omgivelser, end hvad to smil isoleret set ville kunne forventes at have. Så lidt skal der til.
Kilde: “Hvorfor jeg føler det du føler. Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner”, Joachim Bauer, Borgen, 1. udgave, 11. oplag, 2020.
