Jeg er i gang med at opdage, hvem Gud er

Nu virker det dumt, naivt, og måske arrogant at forestille sig, at jeg med min forstand nogensinde ville kunne forstå og rumme og forklare, hvem den Gud er, der er universets og jordens skaber og altings oprindelse. 

Alligevel har jeg igennem størstedelen af mit trosliv på et eller andet plan bildt mig selv ind, at jeg kunne rumme, forstå, forklare Gud, og at jeg også skulle kunne gøre det overfor andre mennesker. Særligt overfor mennesker, der var ikke troende eller kritiske eller skeptiske overfor min tro. 

Jeg har haft en idé om, at jeg med de rigtige ord og forklaringer skulle kunne sælge Gud og kristendommen som en slags pakkeløsning. Det føltes vigtigt, at jeg kunne give indtryk af, at jeg selv vidste og havde styr på det hele. 

Samtidig har jeg haft virkelig svært ved at sætte ord på, hvad min tro og relation til Gud betød for mig på et personligt plan. 

I stedet er jeg ofte havnet i mere eller mindre ligegyldige forklaringer om særlige karakteristika ved frikirker contra Folkekirken, som handler om forskellige kirkekulturer og -traditioner. 

Foto: Stoos i Schweiz

Jeg har i løbet af sommeren fået øje på, at jeg i størstedelen af mit liv har gjort Gud meget lille. Min forståelsesramme har været indsnævret og begrænset, og Gud er havnet i en lille kasse, hvor jeg har givet ham meget lille mulighed for at kunne vise mig flere sider af sig selv.  

Det hang sammen med, at jeg havde lukket ned for komplekse og svære spørgsmål om min tro og Bibelen, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af dem. I en stor del af mit liv er kritiske spørgsmål snarere blevet opfattet som en potentiel trussel imod konsensus i kirken end som en naturlig proces i en trosrejse. 

I mit møde med ikke troende mennesker har jeg været optaget af gerne at ville holde mig til pakkeløsningen og af gerne at ville have have ret, fremfor af at være nysgerrig. Jeg ville gerne ændre andres holdninger, men jeg var meget lidt åben overfor selv at kunne blive flyttet eller opdage nye vinkler og perspektiver på min tro. Måske har jeg også oplevet det som en trussel imod min egen tro?

Nu er jeg ked af alle de gange, hvor jeg er gået glip af at blive berørt og inspireret af et menneske, der har været på sin egen livsvandring og/eller trosrejse ligesom jeg – dog uden at sætte de helt samme etiketter eller ord på. Jeg er ked af, når jeg har været med til at skabe en distance – et “os” og et “dem” imellem os – med min adfærd.

Jeg ved ikke præcist, hvornår det skete. Men jeg kan se tilbage på, at jeg for nogle år siden holdt op med selv at tage initiativ til at fortælle andre mennesker om min tro, fordi det fik mig til at føle mig både ukomfortabel og uærlig. 

Det kommer bestemt ikke let til mig, men jeg begyndte i stedet at skrive indlæg om min trosrejse her på bloggen – fordi jeg virkelig gerne vil dele – og fordi min tro fylder så meget i mit liv. Det er som om alt det andet synes overfladisk, hvis jeg slet ikke skriver om den. 

Jeg gør mig stadig overvejelser om, hvor meget og hvad jeg skal dele? Hvordan kan jeg dele uden måske at komme til at sætte kirken eller kristendommen i et dårligt lys? Hvordan kan jeg sætte ord på dét, der gør min tro personlig og levende og foranderlig, når jeg ikke længere er interesseret i at prøve at sælge den som en pakkeløsning?

Nu tør jeg godt sige højt, at der er masser af ting jeg ikke ved og ikke forstår ved min tro. Der er ting, som som jeg ikke bryder mig om, når jeg læser i Bibelen. Der er masser af ting, der historisk er blevet gjort i Guds navn, som bryder mit hjerte, og som jeg tror på bryder Guds hjerte endnu mere. 

Disse erkendelser har åbnet op for min nysgerrighed og min lyst til at lære nyt. Som 51-årig er jeg gået i gang med at opdage, hvem Gud er, når jeg giver ham plads til at udfolde sig udenfor min lille kasse. I den forbindelse er undren og spørgsmål absolut nødvendige.

About the author

Comments

  1. Kæreste Malene, holde fast hvor er det et fint og ærligt indlæg som rigtig mange vil kunne genkende, spejle sig i og mærke brisen af friheden der er i at tale sandt om livet og Gud… pakket ind i Guds ubegribelige nåde, som vi stadig må øve os i at blive storforbrugere af. Sandhed omsvøbt i uendelige lag af Nåde. Knus Karin

    1. Kære Karin. Det gør mig utrolig glad at læse din kommentar. Tak fordi du ser mig, og fordi du også ser værdien i mit indlæg. Kram Malene

Comments are closed.