Det er så lidt, der skal til

Ingen af mine kollegaer på hospitalet undrer sig, hvis jeg lister lydløst ud af omklædningsrummet uden at sige “hej hej”, “kom godt hjem” eller “god vagt” efter arbejde. Ingen af dem jeg møder på min gåtur undrer sig, hvis jeg går rundt med mine AirPods i ørerne og er i min egen boble uden at søge øjenkontakt, hilse med et smil eller et nik. Ingen af dem jeg møder i SuperBrugsen undrer sig, hvis jeg skynder mig at ordne mit indkøb og ikke giver en anden kunde plads foran mig i køen eller kassemedarbejderen en venlig bemærkning med på vejen. Alligevel er det blevet min glædelige erfaring, at næsten alle kommer mig i møde og responderer positivt, hvis jeg (eller andre) tager initiativ til en lille flygtig interaktion.

I Danmark lever vi side om side, og overser hinanden. Det er helt normalt at agere som om, andre mennesker der krydser vores vej ikke eksisterer, nærmest som om vi er luft for hinanden. Det bliver ikke engang anset som uhøfligt. Jeg har hele mit liv affundet mig med, at vores kultur er sådan. Indtil jeg for to år siden blev medinitiativtager til Tænk Hvis fællesskabet. Vi ville ikke længere affinde os med at blive overset og at overse folk omkring os. Det blev startskuddet til vores egne små hverdagseksperimenter, som vi vil invitere dig til at følge med i på Instagram og Facebook. Over tid har det ændret min måde at være i verden på og særligt min relation til fremmede mennesker. Jeg har fået øje på og erfarer hver dag betydningen af de små møder på 2, 5 eller 10 sekunder, som vi har med hinanden. I møderne er der et iboende potentiale for forbundethed og resonans – ja, ligefrem lykkeglimt.

Foto: gåtur i mit lokalområde

Uanset om vi vil det eller ej, så påvirker vi hinanden med vores forbigående stemning eller oplagthed, skriver den danske teolog, filosof og professor i etik og religionsfilolofi K.E. Løgstrup bogen i “Den etiske fordring” (1956). Det kan du læse mere om i indlægget “2, 5 eller 10 sekunder der gør en forskel”. Vi sætter aftryk på hinanden. I Tænk Hvis fællesskabet er vi optagede af kvaliteten af det aftryk. Der sker en kortvarig vekselvirkning, når fx min øjenkontakt eller mit smil bliver gengældt. Jeg berører og lader mig berøre af et andet menneske. Måske ser vi aldrig hinanden ingen, men det har en betydning. Vi ser og spejler os i hinanden, altså eksisterer vi. Modsat når vi behandler hinanden som luft. I praksis er det meget lidt, der skal til. 

Der er et nødvendigt fokus på mistrivsel og ensomhed i øjeblikket. Undersøgelser har vist, at nære relationer har stor betydning for vores mentale trivsel og sundhed. Jeg vil gerne være med til at åbne fællesskaber op, der hvor jeg kan. Samtidig kan jeg godt blive ramt af en følelse af magtesløshed, for der er en naturlig grænse for, hvor mange mennesker, jeg kan rumme at være tæt på. Det har faktisk været frisættende for mig at erkende, at jeg ikke behøves være venner med alle. Det har givet mig overskud til at inkludere mange flere mennesker på min færden. Jeg har fået lettere ved at stoppe op og hilse på eller småsnakke med folk jeg møder. Uformelt og uforpligtende. Måske krydses vores veje igen, måske gør vi ikke, og det er helt okay.

About the author

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.