Ingen kan være i tvivl om, at klimaforandringerne påvirker os. Insekter dør i massevis, og det kan få katastrofale konsekvenser for hele verdens økosystemer og fødevareproduktion. Indlandsisen på Grønland smelter hurtigere end nogensinde før, og vandet bliver varmere, hvilket får vandstanden i havene til at stige og øger temperaturstigningerne i atmosfæren på sigt. Den globale hedebølge i sommeren 2018 og de mange, voldsomme skovbrande skyldtes klimaforandringer. Der er efterhånden rigeligt med dokumentation, og fremtidsudsigterne er dybt bekymrende.
Mulige konsekvenser af klimaforandringerne
Jeg følger britiske Nomad podcast og i afsnit 193, “The End of the World as We Know It?” (26. marts 2019) bliver 73 årige Timothy Gorringe interviewet. Han er anglikansk præst, professor emeritus i teologi, og social- og klimaaktivist i organisationen Transition Network. Han er forfatter til bogen “The World made otherwise. Sustaining Humanity in a Threatened World” (november 2018). I podcasten beskriver Timothy Gorringe mulige konsekvenser af klimaforandringerne fx mangel på vand, mangel på fødevarer og sult. Når mennesker sulter, sætter de sig selv og deres nærmeste først. Det kan resultere i krige og øgede flygtningestrømme, og i sidste ende et kolaps af den menneskelige civilisation, som vi kender den. Hvad kan vi gøre for at forhindre, at det sker?
Folkelig protest og klimavenlig levevis gør en forskel
Heldigvis er Timothy Gorringe meget optimistisk, fordi helt almindelige mennesker protesterer og forsøger at ruske op i regeringerne rundt omkring i verden. På verdensplan har der været klimamarcher og andre slags folkelige protester over politikernes manglende indsats. Selv skolebørnene har råbt højt. Senest har det præget valgkamp og dens udfald, at danskerne har fået den nye regering til at sætte klimaet højt på dagsordenen. Mange er opmærksomme på at leve mere klimavenligt, bæredygtigt, at sætte mindre CO2 aftryk. Det kan være i form af at spise lokalt dyrkede madvarer, købe genbrugstøj og -ting, cykle mere og køre mindre, undgå at flyve med mindre det er nødvendigt osv. Det er ligefrem blevet moderne at være en miljøbevidst veganer. Det er alt sammen godt, men det er ikke nok.
Den økonomiske og sociale struktur skal ændres
Tim Gorringe taler om, at det vil kræve store afsavn for os, hvis vi skal have en chance for at redde civilisationen. Det vil påvirke vores komfort, og vores forestillinger om luksus og nydelse. Det vil kræve, at vi ændrer på vores økonomiske og sociale struktur, at vi begynder at se hinanden som medmennesker på den samme jord. At vi i højere grad begynder at samarbejde fremfor at konkurrere med hinanden, og at vækst ikke er det absolutte mål. Det er ikke så politisk salgbart, at forandringerne bliver nødt til at koste noget for os hver især og på samfundsplan. Her til slut vil jeg anbefale artiklen “I stedet for at lyve om en lys, grøn fremtid burde landets politikere fortælle os sandheden” (Berlingske Tidende, 16. juni 2019).
By the way… I sommeren 2018 satte vi som familie på seks det het store CO2 aftryk ved at flyve til USA. På grund af skovbrande og sundhedsskadelig røg i luften blev vores feriedage i Yosemite Nationalpark aflyst. På grund af mudderskred gik vi desværre også glip af at køre på Highway 1 – men det var stadigvæk en fantastisk ferie.
