Gud elsker vores verden, selvom den er gået i stykker. Og jeg har brug for at minde mig selv om, at uanset hvad der sker, så er der meget at elske i denne verden. Selvom jeg har begrænset min tid på medierne i de sidste par måneder, så bliver jeg let revet med af nyhedsstrømmene. Jeg var gået i gang med at skrive et indlæg om de store eksistentielle og historiske forandringer, vi står midt i. At vi har fået en verdensleder, der opfører sig uforudsigeligt, der godt kan lide at skabe spild, og som ikke følger reglerne. At der blæser nye vinde på områder som klima, verdenssundhed, handel og økonomi, ligestilling, menneskerettigheder, sikkerhed, den frie presse. At vi er gået ind i en ny æra og ikke længere lever i en fredstid i lille Danmark. Jeg havde skrevet om, hvordan det påvirker mig. At det giver mig en indre uro, bekymringer for fremtiden, opgivenhed og ind imellem også vågne perioder om natten. Jeg kan høre, at jeg ikke er alene om at have det sådan, når jeg taler med kollegaer og venner. Men det blev simpelthen for nedslående at sidde og skrive om, så jeg gik i stå.
Det er ikke nyt, at verden er brudt og uperfekt. Det er ikke nyt, at vi kan følge med i ødelæggelser og ondskab andre steder i verden. Men det er nyt for os, at utrygheden og usikkerheden for fremtiden er rykket helt tæt på. “Prepperliste” og “prepperudstyr” er blevet en del af vores ordforråd og efterhånden vores hjem. Af en eller anden grund får fortællinger som peger i retning af, at vores verden er på vej mod sin egen undergang stor plads i medierne, omend nogle medier som fx Zetland er bevidste om at dele flere positive og optimistiske fortællinger. Men vi bliver overvejende fyldt med information om alt det, der ikke fungerer eller som er gået i stykker. Vi må hver især finde vores egne strategier til at fortsætte med at leve vores liv så normalt og uhindret som muligt midt i de nyheder, som ryster os på daglig basis. Jeg har ingen kontrol over, hvad der sker. Den gode nyhed er, at jeg har stor indflydelse på, hvad jeg fylder mig med, og hvad jeg lader mig påvirke af. Jeg øver mig i at tilvælge meget mere af dét, som løfter mig op, og giver mig små lykkeglimt hver dag.
Vores verden indeholder ufattelig meget godhed, skønhed, glæde, kærlighed, kreativitet og håb. Der er meget at elske i denne verden, når jeg er bevidst om at få øje på det og værdsætte det. Det hjælper mig, at jeg slukker for medierne i kortere og længere tid ad gangen. Min erfaring er, at jeg ikke går glip af noget, og at det er let for mig at samle op på de vigtigste overskrifter. Dernæst har jeg fået fornyet fokus på at holde tempoet nede, være til stede i nuet og i det nære rundt omkring mig. Det gør mig glad og taknemmelig, når jeg ser blomsterne, der spirer frem i min have. Når jeg går lange ture uden lyd i ørerne og følger årstidernes forandringer og mærker vinden, kulden eller varmen i mit ansigt. Når jeg oplever en forbundethed med et andet menneske. Det kan være en dyb snak med min mand eller en god veninde, eller når jeg bliver mødt af et venligt blik eller får en opmuntring fra en kollega på mit arbejde. Når jeg drikker the og varm kakao med yngstesønnen her hjemme om eftermiddagen, og vi snakker om dagens oplevelser og måske udfordringer. Det kan være, når jeg bevidner tæt på og på afstand, at mine voksne børn modnes og udvikler sig som mennesker, så jeg kan lære nyt af dem. Det er alt sammen med til at give mig håb for fremtiden.
