Covid-19 begyndte at slå min familie om kuld i torsdags, hvor min mand blev testet positiv. Det resulterede i, at han blev totalt isoleret i soveværelset – os andre fire i resten af huset – og at vi måtte aflyse julehygge-weekenden med familien i Jylland. I går ventede vi svar på tests af os fire, der stadig er uden symptomer. Derfor kom det som en stor overraskelse, at yngstesønnen på 7 år blev testet positiv. Det betyder, at jeg skal være isoleret med ham i yderligere 7 dage. Han må godt gå ind og være sammen med sin syge far. Vel at mærke mens de to store drenge på 17 år og 19 år er i fælles-isolation på deres værelser i minimum 6 dage.
Det er et større puslespil at prøve at undgå, at de raske storebrødre bliver syge. Løbet er ligesom kørt for mig, fordi jeg er fuldt eksponeret for smitte. Det er også mærkeligt at tænke på, at jeg måske selv er på vej til at blive syg. Juleaften med besøg af farmor og farfar er nu aflyst. Dagen i går var grå og regnfuld både udenfor og indenfor. Det ene øjeblik var yngstesønnen ved at bryde sammen i gråd. Det næste sagde han desperat “det bliver den bedste jul nogensinde”. Jeg svarede “det gør det ikke” – og lige nu håber jeg bare på, at vi til den tid kan være i stue sammen alle fem.
Bagklogskab
Jeg skriver ikke det her for at få medlidenhed, men fordi jeg kan se tilbage på, at vi måske kunne have undgået at få smitten indenfor døren. Derfor vil jeg gerne opfordre dig derude til at passe godt på dig selv og andre. Måske kan min historie hjælpe dig til at have mod til at sige fra. Allerede sidste år købte vi sammen med nogle venner billetter til Händels Messias i Den Sorte Diamant. Og ovenpå et år præget af Corona tror jeg, at vi alle sammen trængte til at komme lidt i byen og være voksne. Indtil forrige lørdag havde min mand og jeg ellers holdt en striks isolation i løbet af efteråret. Da vi sent på aftenen var på vej hjem kiggede vi på hinanden og sagde “det her var helt tosset og uansvarligt” – og det var det!
Før koncerten startede fortalte min sidemand, at de havde en syg teenager derhjemme, som ventede på svar på en Covid-19 test. Vi smilede og grinede lidt af det. Det var her, mit mod svigtede. Jeg skulle have stoppet op og lagt op til en snak om det. I stedet undrede jeg mig over, at vores venner ikke havde sagt noget på forhånd. Min ærinde er ikke at pege finger af nogen. Vi kan alle sammen meget let risikere at udsætte andre for smitte, hvis vi ikke tænker os om. Jeg lænede mig over mod min mand og fortalte ham om den syge teenager, hvilket han slet ikke husker efterfølgende. – Og hvad værre er, så fik jeg ikke givet informationen videre til vores fælles ven, der sad ved siden af min mand. Han fik ingen chance for at reagere. Koncerten gik i gang, og det var en fantastisk, næsten guddommelig oplevelse.
Uvished
Efter koncerten sad vi i samme bil, og vi spiste libanesisk mad på Nørrebro. Jeg må indrømme, at jeg ikke tænkte særlig meget på smitterisiko. Søndag fik vi at vide, at min sidemand – som min mand havde siddet ved siden af på restauranten – var blevet syg i løbet af natten. Teenageren fik positiv-svar på sin test. Smittekæden var godt i gang. Nogle dage senere blev min mand og vores fælles ven fra koncerten syge. Efterfølgende blev vores sidemands ægtefælle og deres andet teenagebarn syge. De er alle testet positive – ligesom yngstesønnen nu også er blevet. Det har været og er stadig en hård omgang for de fleste af dem. Grundet omhyggelig isolation i vores tre hjem, så er smitten heldigvis ikke bragt videre til andre.
Midt i min egen sorg og træthed i går lyttede jeg til yngstesønnens store bekymringer om juleaften. Jeg er ikke selv særlig god til at håndtere uvished. Men for en 7-årig er det mange gange værre, når det lige præcis gælder juleaften. Det er slemt nok, at farmor og farfar ikke kommer. Scenariet at vi måske ikke kan være sammen som familie er helt uoverskueligt. Det her er en situation, hvor jeg kommer til kort som forælder. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan vores familiejul kommer til at se ud om ni dage. Indtil da må jeg arbejde på at finde julestemningen frem for yngstesønnens skyld, mens jeg servicerer vores tre isolerede enheder. – Og som voksne er vi enige om, at vi langt hellere havde undværet koncert og restaurantbesøg.
