Forslag om ceremoni før dansk statsborgerskab

For tre år siden gennemførte regeringen en lang række stramninger, så det blev væsentligt sværere at blive dansk statsborger. I Berlingske/BT søndag den 13. maj 2018 stod der: Skrappere krav giver færre muslimer statsborgerskab.

Der henvises til tal fra Politiken Research, at der i efteråret 2014 var omkring 70 procent af de nye danske statsborgere fra muslimske lande, mens det i år (2017 eller 2018?) kun er omkring 21 procent. Nærmere forklaring på tallene er tilgængelig for Politikens abonnenter, hvilket jeg ikke er.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ser tallene som et udtryk for, at stamningerne på udlændingeområdet virker, siger hun i artiklen. En del af forklaringen er også, at Folketinget 18. december 2014 vedtog nye regler om dobbelt statsborgerskab, så flere indvandrere med vestlig oprindelse er blevet danske statsborgere.

Jeg slår op på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside uim.dk for at blive klogere på udlændingeområdet.

Foto: Udlændige- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Jeg bliver chokeret over, at ministeriet ligefrem reklamerer med 76 stamninger på udlændigeområdet. I artiklen Sådan vil regeringen stramme reglerne for at blive dansk statsborger fra i dag, den 16. maj 2018, bliver Inger Støjbergs oplæg til yderligere stramninger beskrevet. Der er bl.a. lagt op til øgede krav om selvforsørgelse – igen igen – hvilket ikke er nogen overraskelse.

Jeg er mest optaget af forslaget om, at ansøgeren skal medvirke i en ceremoni i sin bopælskommune før statsborgerskabet træder i kraft. Det vil sige, at ansøgeren officielt ved fremmøde til en ceremoni vil skulle underskrive erklæringen om troskab og loyalitet overfor Danmark og det danske samfund, som også bliver brugt i dag. Med sin underskrift (på nuværende blanket er det et kryds) lover ansøgeren at overholde dansk lovgivning, herunder Grundloven, at respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

En ceremoni kan højtideliggøre det at blive statsborger, og forhåbentlig få vores nye med-statsborgere til at føle sig velkomne. Det kunne jeg ønske mig. En underskrift afgivet overfor en offentlig person kan have mere tyngde end et kryds på en blanket efterfulgt af en underskrift på alle blankettens mange spørgsmål, tænker jeg. Der er står ingen nærmere forklaring på baggrunden for forslaget på hjemmesiden. Så hvad vil de egentlig med den?

I kommunikationsøjemed er jeg nysgerrig på, hvad der bliver gjort af tiltag for at sikre, at ansøgeren forstår, hvad han/hun skriver under på? Har det i øvrigt nogen effekt på ansøgernes holdninger og adfærd, at de skriver under? Eller er det bare et “tomt” stykke papir og måske en ceremoni primært for systemets skyld? 

About the author