Jeg er i toget mod Nørrebro station. Ved siden af mig sidder en kvinde med lilla tørklæde og matchende, lang kjoledragt. Hun taler højt og engageret i telefon på arabisk. Ind imellem skifter hun over og taler nogle sætninger på fejlfrit dansk. Kvinden har en sort taske med påskrift “Halløj from Copenhagen ❤“ ved siden af sig på sædet. Som forventet står hun af på Nørrebro station, mens hun helt upåvirket fortsætter sin telefonsamtale. En hverdagssituation i denne del af København.
Jeg hørte i “Mads og Monopolet” i weekenden, at Ida Aukens bog “Dansk” lige er udkommet. Bogens titel fik mig til at tænke på, hvad jeg selv forbinder med dét at være dansk?
Hvad betød det for mit indtryk af kvinden, at hun talte perfekt dansk? Og gjorde hun det måske bevidst, fordi hun ville modbevise de fordomme, som jeg og andre i toget kunne have om hende?
Det havde i hvert fald en effekt på mig. Jeg blev betaget af kvindens flydende tosprogethed og glædede mig over mangfoldigheden blandt os danskere. Samtidig blev jeg lidt ærgerlig over, at jeg måske havde en umiddelbar fordom om, at hun ikke kunne tale dansk.
Fakta: En fordom (at dømme nogen på forhånd, uden at kende dem) er en negativ, ubevist og generaliserende påstand eller folkelig konvention, hvis rigtighed der ikke argumenteres for. (……) Som hovedregel er fordomme rettet mod køn, race, religion, eller en kulturelt bestemt gruppe, som man ikke selv tilhører. (……) Fordomme bliver et problem, når de har indflydelse på hvordan vi opfatter og opfører os over for det enkelte menneske. Kilde: Wikipedia.org
