1. januar
Udenfor rusker det i træerne, og regndråberne løber om kap ned af vinduet, jeg kigger ud af. Vi er gået ind i det nye år med et gråt bagtæppe. Mørket vil dominere i de næste måneder, selvom vi for nylig har haft årets korteste dag, og vi ifølge kalenderen er på vej mod lysere tider. Vi kan håbe, at solen vil titte frem ind imellem på frostklare dage, og at der måske falder sne, som kan oplyse landskabet. Det betyder også, at jeg er gået ind i 2025 lav på energi og overskud, fordi jeg ikke får sollys i ansigtet og på min hud. I juleferien så vi TV-programmet “Kunstnerkolonien” på DR1, der foregår om sommeren ved Hornbæk strand. Jeg sad i sofaen og længtes efter en solskinsdag, hvor bølgerne bruser rytmisk og glimter i skiftende blågrønne nuancer, mens jeg går rundt med bare fødder i vandkanten. Det er som om, jeg er mindre modstandsdygtig, og mine mørke tanker lettere kan blive hængende og gøre mig trist, når jeg ikke har adgang til sollys. Strålerne formår på magisk vis at trænge ind igennem sprækkerne og hjælpe mig med at afsløre vildledningerne og løgnene. Du kan læse et eksempel på dette i indlægget Et møde på bænken, hvor min oplevelse af at komme til kort og være utilstrækkelig for en stund blev erstattet af en oplevelse af at være ubetinget elsket af Gud. Det fik mine tanker til at bevæge sig i en mere opløftende retning.
Det er ikke nyt, at jeg kæmper med lav energi, flere mørke tanker og tristhed i vinterhalvåret og i julen. Du kan læse mere om dette i mine gamle indlæg Min dans med julen og Min rejse hen imod en glædeligere jul. Siden mit møde på bænken er jeg blevet opmærksom på, at mine mørke tanker kan indeholde løgne. Det kan være fortællinger om, hvem jeg er og min historie, om andre mennesker eller Gud. Jeg kan havne i en spiral af utilstrækkelighed og utilfredshed og sammenligninger. Nogle af løgnene har jeg lyttet til så længe, at jeg er kommet til at tro på dem. De kan være baseret af sandheder, der over tid og næsten ubemærket er blevet forvrængede, så løgnen i dem er sværere at afsløre. Jeg er også blevet opmærksom på, at jeg har det med at gemme mig eller flygte fra mig selv, når jeg bliver ramt af mørke tanker og tristhed. Jeg kommer til at sætte tempoet op, kaste mig over planlægning, endeløse praktiske gøremål, min smartphone eller en Netflix serie. Det sker uden jeg tænker nærmere over det, så jeg undgår at mærke mig selv, og hvordan jeg har det. Og jeg kan være svær at råbe op. Jeg kommer let til at høre min mands gode råd og omsorgsfulde kommentarer som kritik. Hvis jeg lader stå til, så er det som om, jeg kan fare vild fra mig selv. Jeg kan miste mit fokus på de ting i livet, som er sande og betydningsfulde, og som jeg er dybt taknemmelig for.
3. januar:
Tilbage i “black november” havnede jeg lige ned i spiralen i jagten på de bedste tilbud til julegaver, og andre ting vi skulle have købt. Undervejs pegede algoritmerne mig i alle mulige retninger af ønsker og behov, som jeg ikke fra starten var klar over, jeg havde. Jeg havde det skidt, og samtidig fortsatte jeg med at scrolle videre og flygte fra mig selv. Men pludselig var det som om, der kom en beslutsomhed og viljestyrke op i mig. Jeg kan ikke ændre på mængden af sollys, men jeg ville ændre min adfærd, så jeg kunne få en gladere december sammen med min familie. Og det lykkedes rent faktisk! Jeg har været kærligere og mere nådig overfor mig selv. Jeg har i højere grad kunnet bevare mit fokus på de ting i livet, som er sande og betydningsfulde, og som jeg er dybt taknemmelig for. Det har endda været på trods af at flere af os her hjemme endte med at være syge i ugerne henover julen.
5. januar:
Hemmeligheden er, at jeg begyndte at lukke lyset ind i mine tanker hver dag, så mine mørke tanker har mindre magt over mig. Det sværeste har været at holde op med at gemme mig eller flygte, når jeg bliver overvældet af mørke tanker eller tristhed. Dét spor ligger så dybt i mig, at den ændring stadig kræver særlig opmærksomhed at holde fast i. Nu prioriterer jeg tid hver dag (10 min. til 45 min.), hvor jeg lægger smartphonen væk, stopper op, sidder ved mit skrivebord og er nærværende overfor mig selv. Jeg mærker efter, hvordan jeg har det, og lytter også til mine mørke tanker. Nogle gange hjælper det mig at skrive ned, hvad jeg er fyldt op af. I stedet for at gemme mig eller flygte, så prøver jeg at forstå, hvad de handler om. Det er naturligt for mig at invitere Gud ind, så det bliver en form for bøn. Det kan være med udgangspunkt i delelementerne fra Fadervor. Jeg har mediteret over steder fra Bibelen, der handler om lys. F.eks. Esajas bog kapitel 9, vers 1, der er en profeti om Jesu fødsel over 700 år senere: “Det folk, som går rundt i mørke, skal se et strålende lys. Lyset vil skinne på alle, som lever i dødsskyggens land”. Du kan læse om meditation i indlægget Simpel meditation gør et lettere at være mig.
Jeg kan slet ikke forklare, hvordan det sker, for det sker i stilheden, og det sker over tid. Der vil sikkert også ske en forandring uden at invitere Gud ind. Men det er min oplevelse, at Gud på et langt dybere plan end sollyset formår at trænge ind igennem sprækkerne og hjælpe mig med at afsløre vildledningerne og løgnene – og gøre mig gladere. Stilletiden kan hjælpe mig med at få øje på flere positive følelser af glæde og taknemmelighed, som jeg kan være tilbøjelig til at overse i vinterhalvåret. Stilletiden kan ligeledes hjælpe mig med at få øje på følelser, som jeg skal tage mig kærligt af. I år mundede mit savn efter min mor og hendes juledekorationer f.eks. ud i, at jeg i egenomsorg bestilte en juledekoration hos Maria, vores søde og dygtige blomsterhandler. Hver gang jeg har haft tændt juledekorationen, har jeg mærket en taknemmelighed over den kærlighed, som min mor viste os med sine handlinger, da hun levede.
