Nytår minder os om, at der er gået et år mere, og at tiden løber stærkt. Hverdagen kan føles som et hamsterhjul, hvor rutinerne gentager sig. Når jeg ser tilbage på året, så er der også sket meget andet. Hvilke fortællinger tager jeg med mig, og hvad vil jeg gerne arbejde videre med i 2020?
Kærlighed, begravelser og læring
Der har været rigtig mange lykkeglimt og lykkefølelser i 2019 – særligt med familie og venner – som jeg er dybt taknemlig for. Jeg føler mig elsket af fantastiske mennesker og ikke mindst af Gud. Det er en gave, at jeg har så mange, der hepper på mig. En anden god fortælling er, at vi er faldet til i Fredensborg – nu med et skolebarn. Jeg er ved at lære nye mennesker at kende, og har fået lyst til at engagere mig i byen. På andre områder af mit liv har jeg været udfordret makimalt. Jeg har holdt mange mentale begravelser af drømme og mål, som ikke er blevet til noget. Det har forårsaget store skuffelser, sorg og tab. Men som en vis kvinde sagde til mig for nylig: “det var sådan det blev – og det er okay”. Det prøver jeg at finde sjælero med. Undervejs har jeg fået sat gang i forskellige processer. Jeg er blevet bedre til at nyde og glæde mig over livet her og nu. Jeg er blevet mindre afhængig af ros, anerkendelse, titel og status i forskellige afskygninger. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad der giver energi og gør mig glad indeni. Set i bakspejlet er den gode fortælling, at der midt i alt det uønskede og benhårde har været værdifuld udvikling og læring.
Legende kreativitet og uperfekthed
Jeg går ind i 2020 med et sammensurium af idéer, drømme, spørgsmål og udfordringer. Som noget nyt vil jeg undlade at sætte mål for mig selv. Jeg vil tage et lille skridt af gangen og se, hvad det fører med sig, og hvor det så fører mig hen. Måske betyder det, at jeg ender med at kaste mig ud i ting, som jeg ikke havde fantasi til at forestille mig? Hovedoverskriften må gerne være legende kreativitet og uperfekthed. Jeg har virkelig lyst til at sætte min indre kritiker og monsterperfektionist om på bagsædet. De er stemmer, der har bremset mig hele mit liv. Billedet ovenfor er fra min families sommerferie i Krakow. Jeg har sat det ind her, fordi det fotomæssigt er rystet og uperfekt. Samtidig viser det en fortælling om det vigtigste i livet; kærlighed, nærvær og fællesskab. Jeg vil gerne finde mod til at prøve nyt, øve mig og endda fejle. Til at se guldet i samtalen, interviewet med et andet menneske, give plads til sårbarheden og være mere optaget af processen end af slutproduktet. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af den tilgang til min skrivekunst.
Godt nytår til dig min kære læser.
Godt nytår. Dejligt du skriver dine mål ned, så bliver det mere konkret og håndgribeligt. Jeg kæmper samme kampe med perfektionisme og konkurrencen og produktet som en mål. En gang var det meget titler der var et mål… det er sjældent der er meget gavnlighed i det, men de er også svære at få kastet over bord. Men vi udvikler os heldigvis og jeg bliver også bedre til at få øje på andre “ruser” i livet, netop som nærvær (af den ægte slags og ikke et instamoment) og mangfoldighed… dejligt at læse din blog og møde en der rutcher på en bane der minder om min
Maria
Hej Maria. Tak for din kommentar. Jeg bliver altid glad, når noget af det jeg skriver er genkendeligt og brugbart for andre – godt nytår. Kh Malene