Jeg elsker at bage, og jeg bager kager, hvis jeg skal slappe af. Derfor vælger jeg de samme opskrifter, som jeg har gjort i de sidste tyve år. (Der kom jeg lige til at føle mig lidt gammel). Opskrifter, jeg har succes med, uanset hvilken tilstand jeg befinder mig i. Det vil sige opskrifter, der ikke kræver større hjerneaktivitet. Måske har min tendens til perfektionisme afholdt mig fra at begynde at bage kreationer a la Blomsteberg.
Da jeg forleden besøgte Café André i Helsingør, blev jeg smittet af to glade kagebagere. Det var André Spange Nabulsi og hans mor Randi Nabulsi, der driver caféen sammen. I montren stod flere rækker af smukt dekorerede kager, som stedet er kendt for. Der var tydeligt kælet for sammensætningen af forskellig smag, konsistens og pynt. Min veninde og jeg valgte jordbærkage med hvid chokolade og lime og en Gateau Marcel chokoladekage med bær.
Det havde en effekt på mig, at André og Randi talte om kagerne som “kager du sagtens selv kan bage”. Der kom en ung kvinde ind, som gerne ville bestille kager til sit bryllup, der faldt sammen med caféens sommerferie. André anbefalede hende at bage gulerodskager, da de er nemme at bage og altid er populære at servere. Senere talte jeg med ham om kager til min datters studenterfest. Jeg blev anbefalet at fryse bundene, sætte mousse på dagen før og at pynte på dagen. Den plan, kan jeg mærke, at jeg godt kan overskue.
På caféen bladrede jeg i bogen Eventyrlige kager, og jeg blev straks grebet af at læse opskrifterne. De er til at forstå og til at gå til. De er præsenteret enkelt, så jeg har fået lyst og mod til at kaste mig ud i diverse bunde, mousser, cremer, pynt etc. Jeg er blevet inspireret til at eksperimentere og lege. Til at turde fejle. Til at give mit pæne perfektionistiske jeg lidt baghjul (hende der måske har en snert af Blomsterberg i sig).
Jeg forlod caféen med bogen under armen, signeret med hilsenerne: “Kære Malene. Bag kagerne til dem du elsker. André” og “Kære Malene. Kage skaber glæde og gør livet eventyrligt. Randi”. Og en mundtlig besked om, at jeg altid kan vende tilbage med spørgsmål.
Jeg har funderet over, hvad det var, der påvirkede mig ved cafébesøget? Var det fordi André og Randi gav udtryk for, at de troede på mine bageevner? Var det bogens smukke og samtidig let tilgængelige opskrifter? Eller fordi cafébesøget faldt sammen med, at jeg i forvejen øver mig i at få mere leg og glæde ind i mit liv? I hvert fald vil jeg gå i gang med en indkøbsliste til de to første kager.
