“Mor, hvordan ved du, at Gud findes?”, spurgte yngstesønnen mig for nylig. Efter nogle øjeblikke med hjernen kørende på højtryk svarede jeg, at jeg mærker Gud indeni. Det afledte et nyt spørgsmål. Hvordan ville jeg beskrive det? Puha… det var svært at finde ordene. Jeg sagde noget i retning af, at det er som en stille, brusende strøm i brystet, der nogle gange spreder sig rundt i hele kroppen. Selvom jeg ikke mærker Gud hele tiden, så er jeg overbevist om, at Han altid er der. Det var vist her omkring, at yngstesønnen mistede koncentrationen og begyndte at tale om månen.
Hvis han havde været ældre, så ville jeg have fortalt ham, at Gud giver mig fred, glæde, kærlighed og accept. En vished om, at jeg selv i mine ensommeste øjeblikke aldrig er alene. Helt så lyserød er min virkelighed ikke, for som du som læser af bloggen allerede ved, så kæmper jeg med de samme ting som alle andre. Jeg kan sagtens blive ramt af ensomhed og forladthed, hvor Gud føles langt væk.
Efter indlægget Påsken betyder, at jeg kan sænke skuldrene helt spurgte min barndomsveninde mig, om jeg ville skrive om min trosrejse. Hun ville gerne vide, hvad der er sket i årenes løb. Den udfordring har rumsteret i hovedet længe. Jeg har indtil nu været tilbageholdende med at skrive om min tro – dels fordi jeg synes, den er svært at beskrive, og dels fordi jeg ikke vil virke mærkelig. Det er jo netop alt det andet, vi har til fælles, jeg godt kan lide at skrive om. Samtidig har en jeg har lyst til, at det skal blive mere naturligt for mig at dele mine refleksioner om tro.
Jeg er kommet frem til, at uanset om vi har samme verdensbillede, bruger samme ord og udtryk, taler om spiritualitet, gode energier, Gud – eller slet ikke tror på noget – så er vi på en livsvandring. Vi vokser, udvikler os og ændrer perspektiv på flere områder i takt med op- og nedture og alderen. Det har vi alle til fælles. For mig er min livsvandring og trosrejse tæt sammenflettet – og jeg er ikke mere mærkelig end jer andre. Smil. Så når jeg henover sommeren tager min barndomsvenindes udfordring op, vil tilbageblikkene blive en blanding af mit levede liv og tro. Husk, du er altid velkommen til at kontakte mig med undren eller spørgsmål.