Da jeg sad i S-toget mod Hillerød forleden, var jeg omgivet af mennesker med poser af juleindkøb rundt om benene. En dame på min egen alder var meget koncentreret om at opdatere sin lange håndskrevne to-do-liste med en kuglepen. I december måned bliver vi hele tiden mindet om, at vi har en deadline den 24. december. Vi kan se det på kalenderlyset, i TV-julekalenderne og reklamerne. Det er som om, der langsomt bliver skruet op forventningerne. Spændingen vil blive bygget yderligere op i løbet af dagen i dag, juleaftensdag, hvor højdepunktet er selve juleaften, når juletræet er tændt, og der bliver sunget julesange og udvekslet gaver. Først herefter kan vi rigtig læne os tilbage i sofaen.
Julen handler om Jesus, der kom med fred til vores jord, og det harmonerer slet ikke med, at vi har vi tendens til at have ekstra travlt netop i julen. Jeg har selv haft en do-do-liste på min I-phone, fordi en liste hjælper mig med at få opgaver ud af mit hoved. Men en liste må heller ikke blive for lang. Derfor er kunsten at slette punkter, hvis jeg mærker, at de presser mig mere end de bringer mig glæde. Her op til juleaften har jeg valgt at købe dessertchokolade i Magasin i stedet for at arrangere konfektlavning for familien. Vi har droppet at klargøre to hele ænder, fordi det mindst ligeså lækkert at spise konfiterede andelår og mange gange lettere at forberede. Jeg får ikke lavet en juledekoration, festlig bordpynt, og måske får jeg ikke tørret støv af før gæsterne kommer. Til gengæld føler jeg mig rimelig afslappet og klar til at lægge puslespil med familien.
Jeg har en teori om, at vi hver især går rundt med et glansbillede af vores barndoms jul eller vi gør os forestillinger om andres jul, som vi (fejlagtigt) tror er mere perfekt end vores egen. Og når forventningerne bliver for høje og urealistiske, så ender vi ofte med at blive skuffede. Hertil kommer det opbyggede klimaks med juleaften. Som på andre tidspunkter af året, så mærker jeg lykken i hverdagsagtige situationer som da hele min familie pludselig var samlet om at lave mad i går aftes, eller da vores to teenagedrenge grinede sammen på værelset efter jeg selv var gået i seng. Julen er ikke et glansbillede. Vores yngste på 5 år vil stadig være træt, før vi skal danse om juletræet og have gaver med risiko for, at julestemningen bliver forstyrret af surhed og brok, men det kommer ikke til at ødelægge vores jul. Jeg ønsker dig som læser en glædelig og fredfyldt jul med mange lykkelige øjeblikke.
