Det er overhovedet ikke gået godt med at holde mit iPhone forbrug nede i forbindelse med Black week, friday og weekend. Jeg har halset flere skridt foran mig selv i min jagt på tilbud og det helt rigtige julegaveindkøb overmandet af tanker og søgninger. Og jeg vil ikke vide, hvor mange timer jeg har brugt online. Det kan kaldes en parentes, et naturligt udsving i livet eller måske ligefrem en nødvendighed. I hvert fald havnede jeg fluks tilbage i mit gamle spor – og endda endnu værre. Mindre nærvær, indre uro og ingen tid til de aktiviteter, der giver mig energi og glæde.
Jeg er glad og taknemmelig for, at jeg havde mulighed for at købe de ting jeg gjorde, at jeg kunne gøre det meste hjemme fra, og for de flueben jeg fik sat. Men jeg er allermest glad for at være næsten på den anden side. Guldfarvet indpakningspapir, rød og grøn jutesnor, til og fra klistermærker ligger klar nede på spisebordet. Efterhånden som julegaverne bliver leveret, vil jeg hygge mig med at pakke dem fint ind.
En ny dag, en ny begyndelse. Tempoet skal ned. Jeg sidder ved mit skrivebord og skriver det her lynindlæg, hvilket som bekendt er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Mens jeg koncentrerer mig om at sænke skuldrene og trække vejret helt i maven og plante fødderne solidt i gulvet – med min i øvrigt nyindkøbte julethe foran mig. Det er Black søndag, og jeg har enkelte indkøb tilbage. Men jeg er vendt tilbage til rutinen med at lægge iPhonen ind i skabet, når jeg er hjemme. Det betyder, at jeg også begynder at kunne mærke mig selv igen. Jeg har siden indlægget Kampen om min tid og opmærksomhed fået et nyttigt tip om at planlægge “kontortid” med iPhonen til alle mine digitale to-do-ting. Det vil jeg afprøve i den kommende juletid.
