Jeg har aldrig været typen, der faldt ned i et stort online hul, som jeg havde svært ved at komme op af igen. Men jeg havde fået en virkelig dårlig vane med at hive min iPhone frem, når jeg havde den indenfor rækkevidde, i lommen eller i tasken. Det skete ligsom bare. Det kunne være, når der er ikke lige skete noget andet, når jeg kedede mig, og når jeg var lav på energi. Det var et valg, en prioritering, en adfærd jeg ikke var særlig bevidst om. I længere tid havde min iPhone hver mandag morgen fortalt mig, at mit gennemsnitsforbrug havde været 2-3 timer dagligt i den forgangne uge. Det var alt for meget syntes jeg, men jeg forsøgte at ignorere det. Jeg skammede mig også lidt over over det. Jeg praktiserer jo en livsstil, der handler om ro og langsommelighed, om at være til stede og nærværende. Du kan læse mit gamle indlæg Jeg vil være til stede og mindre online.
Jeg havde svært ved at se i øjnene, at jeg flere gange dagligt havde delt min opmærksomhed mellem de mennesker jeg var sammen med og for eksempel en digital ven, som jeg skrev en besked til, eller perifere mennesker som jeg tjekkede opdateringer fra. Det var ikke sådan, jeg ville være i verden. 2-3 timer fordelt på utallige små klik og kig på beskeder, Instagram, nyheder og mails. Og der var sjældent sket noget nyt, når jeg kiggede. Jeg vil endda argumentere for, at min iPhone fyldte meget mere end 2-3 timer dagligt. Muligheden for at benytte den som hjemmekontor var meget let tilgængelig, og indeni mit hoved havde jeg næsten altid gang i noget, der lige kunne tjekkes af på min to-do-liste.
Det er komplekst. Jeg er af den indstilling, at en smartphone kan bruges til meget godt. For mit eget vedkommende kan jeg godt lide at søge på udenlandske mad- og bageopskrifter, faglig viden og rejseinspiration. Jeg lytter til forskellige kloge og inspirerende podcasts. Efter års stilstand er jeg i den seneste måneds tid kommet i gang med at genopfriske mit spanske. Det er både sjovt og udfordrende. Jeg er ikke vild med at gå i butikker, så det er komfortabelt at få ordnet en stor del af familiens indkøb hjemme fra. Fremfor alt er internettet genialt til at pleje digitale venskaber og fællesskaber med mennesker jeg ikke så let kan ses med. Jeg er taknemmelig for hver af jer, som jeg ind imellem har en eller anden form for online kontakt med.
Men hver gang jeg tænder min iPhone, så er min tid og opmærksomhed en handelsvare. I det skjulte konkurrerer digitale medier om mine klik og likes og om at tiltrække og fastholde mig på opslag og reklamer, og det er de rigtig dygtige til. Hvis jeg bare lader stå til, så risikerer jeg, at min tid og opmærksomhed bliver kapret klik efter klik. Uden jeg tænker nærmere over det fjerner jeg mig mere og mere fra mit udgangspunkt for, at jeg fandt iPhonen frem. Med tilbageblik havde jeg ikke fået givet mig selv de pauser, som havde behov for. Jeg havde ikke fået givet dem jeg holder af den opmærksomhed, jeg gerne ville. Men dråben til forandring blev erkendelsen af, at jeg simpelthen spiler min tid. Samtidig er manglende tid min største begrænsning for, at jeg kan gøre mere af det, som giver mig energi og glæde.
Hvem og hvad giver jeg min tid og opmærksomhed? Det her handler om at ville være mere bevidst om mine valg, prioriteringer og adfærd. I de sidste tre uger har jeg tilstræbt at tage min iPhone op af lommen og lægge den ind i skabet, når jeg er hjemme. Her har den også ligget og været slukket fra midt på aftenen og frem til næste morgen efter jeg har taget tøj på. Når det lykkes, så gør det en stor forskel. Der giver mig oplevelsen af ægte pauser og større ro indeni mit hoved. Jeg er mere til stede og nærværende i det fælles levede liv med dem, jeg er sammen med.
Om morgenen er noget af min tidligere skærmtid blevet erstattet af, at jeg læser og mediterer over et tekststykke i Bibelen. Du kan finde inspiration til dette i mit tidligere indlæg Simpel meditation gør det lettere at være mig. Efter arbejde kan jeg finde på at sidde stille i sofaen med min the og kigge ud i luften og giver tankerne plads. Det kræver øvelse at blive i det space i længere tid end nogle minutter, og jeg øver mig. I begge situationer når jeg lige at mærke mig selv og registrere min følelsesmæssige tilstand i stedet for at bombardere mig selv med skærmoplevelser, som jeg tidligere gjorde. Det hjælper mig til at være mere velovervejet og få brugt mine små mellemrum af tid og opmærksomhed til aktiviteter, der giver mig energi og glæde. Du kan læse mere i indlægget Lykken i alt det midt imellem.
For at hjælpe mig selv sørger jeg helt lavpraktisk for at have et par bøger og mit noteshæfte indenfor rækkevidde som alternativer til iPhonen. Måske får jeg læst nogle sider, eller jeg får håndskrevet nogle tanker og idéer til et af mine projekter, før de huslige pligter eller yngstesønnen kalder på mig. Det skal tilføjes her til slut, at der i den seneste uge har været sygdom i familien, og så har det været sværere at stå fast. Men jeg forsøger at fejre de små sejre, og hver dag giver mig mulighed for en ny begyndelse.
