Jeg holder smartphonen ud i strakt arm og fotograferer mig selv, mens jeg løber. Scenen udspiller sig på den side af løbebanen, hvor lyset er bedst. Jeg stopper ind imellem op og ser på billederne. Der er hele tiden noget galt. Tydelig dobbelthage, flyvende hår henover ansigtet, lukkede øjne, anstrengt mund, genskær i brillerne, kedeligt klubhus i baggrunden. Jeg løber flere runder og tager omkring 40 billeder, før jeg lidt modvilligt accepterer et af dem. Du kan se det udvalgte billede på seneste indlæg Uambitiøst og meditativt løb på min egen måde. Siden har jeg tænkt meget over det. Hvorfor brugte jeg ikke bare mit første (og måske dårligste) selfie?
Egentlig har jeg lyst til at gå imod den selviscenesættelse, der bliver lagt op til på de sociale medier. Samtidig må jeg se i øjnene, at jeg er en del af den. Jeg fortæller historier med mine billeder og tekster. Jeg sorterer, vælger til og fra – bevidst og ubevidst. Jeg skriver fx meget lidt om mine børn, fordi jeg vil skåne dem fra at blive udstillet her. Det betyder, at jeg kun inviterer dig som læser ind i udvalgte dele af mit liv og mine refleksioner. Som regel når jeg har fået tingene lidt på afstand, fordi jeg også bliver nødt til at passe på mig selv. Desuden er jeg ikke er ligeglad med, hvordan andre ser mig, eller hvilke billeder der dukker op, når nogen googler mit navn i forskellige sammenhænge.
Det er et stort dilemma for mig. Jeg vil gerne være så ærlig og autentisk som muligt, men jeg vil helst være det på en pæn måde. Alligevel har jeg besluttet mig for, at jeg gerne vil tage et skridt i retning af større naturlighed. I morges gav jeg mig selv den udfordring, at jeg ville tage et – og kun ET – selfie på min løbetur og lægge det op uanset hvad. Billedet blev taget, mens jeg løb op af bakke i slotsparken. Jeg ser svedig og anstrengt ud, hvilket er normalt i den situation, men det føles ikke normalt at fremvise mig selv sådan. Men i stedet for at lægge mærke til alle “fejlene”, vil jeg øve mig i at lægge mærke til andre detaljer og stemninger. Jeg vil mindes lykkefølelsen i netop den morgenstund. Fremfor alt vil jeg øve mig i at se på mine selfies og på mig selv med et kærligere blik.
