God morgen fra Nørreport station

Jeg har netop passeret Nørreport station på vej til arbejde. Midt i menneskemylderet og togene der kommer og går ligger der en hjemløs pakket ind i tæpper på en bænk.

Det rammer mig altid lige i mellemgulvet, at der er mennesker, der lever uden den tryghed det er at have et hjem. Hvornår kommer der mon nogen og skubber ham eller hende væk? Ud på en måske rastløs vandring efter et nyt hvilested?  Efter morgenmad og drikke? Måske et toilet? Offentlige toiletter er der efterhånden heller ikke så mange af.

Jeg stod lige ved siden af. Ligesom alle andre jeg så, gjorde jeg ikke noget. Jeg overvejede at lægge min madpakke, men blev i et øjeblik påvirket af, hvad andre ville tænke. Pinligt! Jeg ville ønske, at jeg havde tænkt og overvejet mindre og bare havde ageret på min indskydelse og udvist lidt næstekærlighed. For hvor  svært kan det være?

Fakta:  Hvert andet år i uge 6 bliver der lavet en national kortlægning, hvor sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet udfylder et spørgeskema for hver enkelt borger i hjemløshed, som de har kontakt eller kendskab til i det pågælende år.

Antallet af hjemløse borgere er stigende. 2009: 4.998 hjemløse, 2011: 5.290 hjemløse, 2013: 5.820 hjemløse, 2015: 6.138 hjemløse, 2017: 6.635 hjemløse. Socialstyrelsen.dk 

About the author

Comments

  1. Gid vi i den situation vil kunne tænke: “Hvis jeg var det eneste andet menneske her på perronen, hvad ville jeg så gøre?” – og så handle på det. Og dermed være med til at bryde lemmingeflowet.

    1. Ja, jeg vil afprøve at tænke sådan næste gang. Skriver hvordan det går med det.

Comments are closed.